Forside Artikler Andagter Vidnesbyrd Kirker Sang Links Hvem er jeg Kontakt

Kirsten Siegumfeldt, Gud tog depressionen

Indtil Kirsten blev 30 år, formede hendes liv sig som så mange andres. Hun var en glad pige, opvokset i et trygt hjem med kristne forældre, der gav hende al den kærlighed, et barn har krav på. Som ung fandt hun manden i sit liv, en ung godsforvalter fra Skive. Det var den store kærlighed. De giftede sig da hun var 25 år og fik en datter. Kirsten var ikke tabt bag en vogn, når det gjaldt arbejde, og ved siden af hvervet som moder og hustru, drev hun sin egen manufakturforretning. Fremtiden forekom lys og mild.
Den første katastrofe indtraf, da hendes mand døde og efterlod hende alene med en datter på 4 år. Sagen var den, at han det første år som forvalter havde tærsket korn, som ved en fejl var blevet vådt og muggent. De giftige dampe, som han dengang havde indåndet, ætsede hans lunger og nedsatte åndedrætskapaciteten med mere end 50%. Han levede i 5 år efter ulykken.

Det var et stort slag for Kirsten. Det tog tid for sårene at heles, men langsomt genvandt hun kræfterne og langsomt vendte troen på livet tilbage. Tiden gik, og en dag stod hun som brud ved siden af en kærlig og omsorgsfuld mand, som havde ét ønske i livet; at gøre hende lykkelig. Familien blev forøget med en lille dreng, men endnu en gang trak mørke skyer sig sammen over Kirstens liv. Hendes mand døde, da deres søn var otte måneder gammel.

Denne gang rejste Kirsten sig ikke igen. Endnu et slag havde sendt hende til tælling, endnu en gang var hendes tilværelse blevet knust. Ethvert forsøg på at komme til hægterne slog fejl. Hun havde ikke længere kræfter til at kæmpe mod et liv, der åbenbart var hende fjendtlig stemt. Fysisk og psykisk nedbrudt begyndte hun at søge lindring for sorgen og smerten. Flasken syntes at være, om ikke en god løsning, så dog en midlertidig brugbar løsning på hendes problemer. Angst og depressioner satte ind. De voksede i intensitet og med dem øgedes alkoholmisbruget. Kirstens læge ordinerede nervemedicin, der jo som bekendt kan få enhver til at glemme dagligdagens fortrædeligheder, når det blandes med spiritus. Hun havde ikke længere overskud til sin forretning og måtte lukke den.

Som tiden gik voksede alkoholmisbruget, og Kirsten fik stadig mere og stærkere nervemedicin. Undertiden spekulerede hun på, om det var værd at fortsætte, eller om hun ikke lige så godt kunne gøre en ende på det hele. Denne situation var selvfølgelig ikke holdbar, og hun måtte indlægges på psykriatisk hospital. Hun fik trappet noget af sit store medicinforbrug ned, men ved udskrivningen seks måneder efter var hendes problem langt fra løst.

Hjemme i de gamle omgivelser lænkede angsten og depressionen hende til sengen. Hun stod bogstavelig talt kun ud af sengen for at spise, eller når hun havde tid hos sin psykriater, og hver gang var det et stort drama. En kvinde fra en kristen hjælpeorganisation holdt dagvagt ved hende gennem hele denne periode. I tre år lå Kirsten i sengen. I tre år omsluttede et tæt mørke hendes sind og nægtede hende at fungere normalt.

På dette tidspunkt, hvor alt så mørkest ud, og hvor der rent menneskeligt ikke fandtes nogen løsning på problemet, greb Gud ind på forunderlig vis. Langsomt men sikkert, førte han hende ud af den håbløse situation og opbyggede en ny tilværelse for hende.

Kirsten var flyttet til en anden by, og der kontaktede hun en læge, der viste sig at være sognepræstens kone. Gennem den hjælp, hun her fik, begyndte hun at skimte et lille lys for enden af den lange sorte tunnel. En lille tro på at hun kunne blive rask, begyndte at spire frem. Kirsten blev mindet om en beretning fra Bibelen om en kvinde, der i atten år havde gået krumbøjet på grund af en sygdom. Hun huskede ordene Jesus sagde, om at det var Satan som havde holdt denne kvinde fanget og hun huskede, hvordan Jesus lagde hænderne på hende og helbredte hende (Lukas 13). Kirsten tænkte: "Hvis Jesus kunne gøre det for denne kvinde, så må han også kunne gøre det for mig! Hvis Bibelen er sand, så kan det ikke passe, at jeg skal have det, som jeg har det!".

Kirsten ringede til en kristen prædikant, som hun vidste bad for syge. De fik en god lang samtale og han bad for hende. I dette øjeblik skete underet fra Gud. En helbredelse af Kirstens sind var sat igang. Inden de lagde røret på sagde prædikanten: "Jeg synes, at du skal stå op nu og tage dit tøj på". Da Kirsten havde lagt røret, tænkte hun, at hvis hun blev liggende nu, ville det blive for livstid. Hun rejste sig og klædte sig på. Det var ikke nemt, men hun havde fået tro for at Jesus ville gøre hende rask.

De næste fjorten dage stod hun op hver morgen, klædte sig på og gjorde som alle andre normale mennesker. Hun græd hver dag over anstrengelserne, men oplevede at depressionen og angsten langsomt fortog sig. Den første dag havde hun et kvarter uden depression, den næste dag en halv time og sådan skred det frem. Kirsten opdagede, at græsset var grønt og himlen var blå og fuglene sang og Gud var en underfuld og virkelig Gud, som lytter til mennesker i nød og griber ind og forvandler liv.
Dette skete i slutningen af januar 1981. I begyndelsen af maj samme år startede hun en genbrugsbutik og inden for et år oparbejdede hun en omsætning, som hun kunne leve af. Senere har hun skiftet genbrugsbutikken ud med en manufakturhandel. Møder du Kirsten idag, vil du ikke kunne se, hvad hun har været igennem. Gud har gjort et vidunderligt værk i hendes liv. Hun er en glad kristen, der ikke blot passer sin forretning og sin hverdag, men også har et overskud til at hjælpe og vejlede andre, der er kommet i problemer på grund af sygdom, misbrug eller nerver. Gud er suveræn.

Kirsten fortæller selv:
Da min situation var allermest håbløs, greb Gud ind. Jeg må sige, at jeg havde ikke selv på nogen måde styrke eller ressourcer til at ændre min tilværelse. Jeg var låst fast, men jeg oplevede at den Jesus, som Bibelen taler om, er en levende virkelighed. Hvor alle muligheder var brugt op og hverken mennesker eller lægevidenskab kunne hjælpe, der hjalp han.
Hvis jeg skal sige noget til dig, som læser dette hæfte nu, så vil jeg sige, at hvad Jesus gjorde for den krumbøjede kvinde i beretningen fra Bibelen og hvad han gjorde for mig, det kan han også gøre for dig. Der er intet, der er umuligt for ham. Står du i en situation, der virker håbløs, så skal du vide, at du kan henvende dig til Jesus. Han har løsningen på dine problemer, men hvor vidunderligt dette end er, så er det langt mere vidunderligt, om han må få lov til at komme ind i dit hjerte, føde dig på ny og gøre dig til et barn af Gud. Al ære til Gud.

Kirsten, Gået bort for at være med Jesus, Danmark