Auningforjesus.dk

Forside Artikler Andagter Vidnesbyrd Kirker Sang Links Hvem er jeg Kontakt

Artikler

Har du fred med Gud?
Af Ole Madsen

Ved du i det hele taget hvad det vil sige? Ved du hvad det betyder og hvad det indebærer for dig?

Romerne 5:1
Altså retfærdiggjorte af Tro have vi Fred med Gud ved vor Herre Jesus Krist,

Det betyder for det første, at du er færdig i retten, på dit skyldbrev står der skrevet: "BETALT!" på grund af Jesu død på korset, dvs du skal ikke for nogen domstol når du dør, for at dømmes for alle dine synder, og alt hvad du har gjort eller tænkt forkert.

Du kan ikke, vil ikke, blive dømt, for dommen tog Jesus på sig da Han døde på korset 2000 år siden.

Han råbte ud fra korset: "Det er fuldbragt!"

Dvs, der skal ikke gøres mere, ikke lægges mere til hvis blot du vil tage imod denne gave, for det er en gave.

Efeserne 2:8
Thi af Nåden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven;

Når du her og nu bliver tilbudt frelsen, så tag imod den, den er fri, den er en gave.

Gaven, frelsen, troen på Gud og dine synders tilgivelse, er som en togbillet du har fået på stationen, men denne billet er betalt af Jesus. Så lang tid du beholder denne billet, har du ret til at komme med toget, når det kommer, eller, den dag du dør.

Når og hvis du har taget imod, så hold dig med gaven i hjertet (troen på dine synders tilgivelse), læs i bibelen, kom sammen med andre kristne som kan vejlede dig til hele sandheden, som den er præcenteret i bibelen.

Når du har taget imod, så lev dit liv med Gud overfor din næste, elsk dem, som Gud i Kristus har elsket dig.

aomin.dk copyright 2025