Artikler

Gud kan - Anna Christensen

Hvad det kan koste

En ung pige i Amerika, eneste barn af velhavende forældre, blev sendt til en skole for at fuldende sin uddannelse. Der studerede hun videnskab og kunst, lærte også at danse og meget andet. En aften gik hun i en kirke, hvor der netop blev afholdt en række vækkelsesmøder. Guds ord greb hende, og ved mødets slutning blev hun omvendt. Hun modtog Jesus Kristus som sin personlige Frelser og indviede sit liv til Ham.

Hun skrev straks hjem og fortalte, hvad hun havde oplevet. Hendes fader blev meget vred og skrev et brev, hvori han befalede hende at komme hjem med næste tog. Han håbede nemlig at få disse "tåbelige religionsgrille" pillet ud af hende. Hun adlød og rejste hjem. Da hendes fader mødte hende, sagde han: »Jeg sendte dig ikke i skole for at få religion. Det kan være godt nok for halvtossede individer, men ikke for et barn af din slags. Jeg ønskede, at du skulle lære at udfylde din plads i samfundet, måske senere blive gift og føre familienavnet videre i slægten. Du må se at blive disse tåbelige tanker kvit. Hvis det ikke sker inden i morgen tidlig, så må du pakke din kuffert og forlade dette hjem. Jeg ønsker ikke at have en religiøs fanatiker i min husstand".

Med et tungt hjerte gik hun op på sit værelse. Hendes fader var en bestemt mand, som ikke let tog sit ord tilbage. Hun måtte træffe sit valg. Det var ingen let sag at forlade hjem, forældre, rigdom, kultur og kærlighed. Hun bøjede sine knæ, og kampen blev kæmpet ud. Det var umuligt for hende at give afkald på en så forunderlig Frelser, som helt havde tilfredsstillet hendes dybeste trang. En kuffert blev pakket med de mest uundværlige fornødenheder, og med den i hånd gik hun ned ad trappen den følgende morgen. Frokostbordet var som sædvanlig dækket, men ingen havde lyst til maden. Faderen var tavs, og moderen græd. Derefter gik datteren ind i dagligstuen, satte sig ved klaveret og lod sine fingre løbe hen over tangenterne, idet hun sang:

Jesus jeg mit kors vil bære,
slippe alt og følge dig.
Du for mig nu alt skal være,
på min dunkle pilgrimsvej .

Lad så fare alt hernede:
hjemlig lykke, hvert et bånd.
Gud selv vil mig altid lede,
ved sin stærke Faderhånd.

Hun rejste sig, og medens tårerne strømmede ned ad hendes kinder, vendte hun sig mod døren. Inden hun nåede at åbne den, kom hendes fader hende i møde. Han havde lyttet til hendes sang og sagde bevæget: »Vent lidt! Jeg vidste ikke, at Jesus Kristus betød så meget for dig. Jeg vidste ikke, at du var villig til at forlade fader., moder og prestige blot for Jesus. Datter, tilgiv mig. Hvis så stor en kærlighed har kunnet gribe dit hjerte, så må der være noget i det. Sæt dig ned og fortæl mig, hvordan også jeg kan blive en kristen". Hun fik den store glæde at lede begge sine forældre til Herren.

Update af websites

Auning for Jesus.dk - evangelisk

Biblos.dk - Nye Andagter for 2018

Danmark for Jesus.dk - andagt
En lille skatkiste af Wilhelm Beck
Arbejder på nye andagtsbøger 2018

De gamle stier.dk - andagter
Lov og nåde af John Bunyan

Det nye testamente.dk - bibel nt
Retter på NT1819

Gud elsker dig.dk - evangelisk
Nyt design

Israelnu.dk - Forsvar Israel nu

Lindberg bibelen.dk - bibel
1 krønikebog