Artikler

Gud kan - Anna Christensen

Den lille hornblæser

"Jeg havde i mit regiment en lille hornblæser. Ofte tænkte jeg, at han egentlig var for svag til det hårde militærliv. Men han var født inden for regimentet, og det var vor pligt at gøre det bedste, vi kunne, for ham. Hans fader var faldet i krigen, og hans moder sygnede hen og døde seks måneder senere.

Efter at jeg var blevet gjort opmærksom på, at der var øvet flere ulydighedshandlinger i regimentet, bestemte jeg, at hvis der skete noget sådant een gang til, ville synderen blive straffet ved piskning.

En morgen blev det meddelt mig, at i nattens løb var skydeskiven kastet ned og var delvis ødelagt. Ved en undersøgelse blev det konstateret, at denne slyngelstreg var begået af en mand eller flere, der var indkvarteret i det samme telt, som hornblæseren Willie Holt. De kom alle straks under arrest for at blive dømt ved en krigsret. Forgæves blev der appelleret til dem om at udlevere de skyldige, og til sidste sagde jeg:

"Hvis en af jer, som sidste nat sov i nummer 4, vil komme frem og som en mand modtage sin straf, vil resten af jer gå fri, men hvis ikke, er der ikke andet at gøre, end at I alle efter tur må modtage ti slag af tampen." Efter et par minutters dødsstilhed banede der sig frem blandt fangerne en lille stakkels skikkelse, som havde været skjult i mængden. Det var Willie Holt. Han gik lige frem og standsede i et par meters afstand fra, hvor jeg sad. En fast beslutsomhed stod stemplet på hans blege ansigt, idet han sagde: "Hr Oberst, De har sagt, at hvis en af dem, som sidste nat sov i nummer 4, kom frem og tog sin straf, så ville resten på fri. Jeg er rede, må jeg få lov til at få straffen nu?"

Et øjeblik var jeg som lammet af forbavselse og ude af stand til at tale. Derefter vendte jeg mig med afsky og vrede til fangerne og sagde: "Er der ikke een mand iblandt jer, som vil melde sig? Er I alle krystere og vil I tillade, at en anden lider for jeres synders skyld, for I ved ligeså godt som jeg, at han er uskyldig." Men de stod der surmulede og mælede ikke et ord. Aldrig i hele mit liv havde jeg befundet mig i en så pinlig situation. Jeg vidste, at jeg ikke kunne tilbagekalde mit ord, og det vidste den lille hornblæser også. Syg om hjertet måtte jeg give ordre til, at han blev ført hen for at straffes.

Tapper stod han der med blottet ryg, medens slagene faldt: Et - to - tre. Ved det fjerde slag kom der fra hans blege læber en svag stønnen, og inden det femte slag faldt, kom der et udbrud fra alle fangerne, som var tvunget til at være vidne til optrinet. Pludselig sprang Jim Sykes, som var regiemntets sorte får , frem, greb tampen og raåbte med brudt stemme: "Stands, hr Oberst, stands og bind mig i stedet for. Det var ikke ham, der gjorde det, det var mig," og med et ansigt, der vidnede om den forfærdeligste smerte og sjælekval, slog han sine arme om den lidende kammerat.


Willie, som var ved at besvime og næsten ikke kunne tale, løftede sine øjne, og med det sødeste smil så han Jim ind i ansigtet, idet han hviskede: "Nej, Jim, du er fri nu,Oberstens ord står fast." Derefter bøjede han hovedet forover og besvimede.

Den næste dag, da jeg var på vej til hospitalet, hvor den unge mand var indlagt, mødte jeg doktoren. "Hvordan har han det?" spurgte jeg.

"Det går ikke godt, hr Oberst," svarede lægen stille.

Hvad!" udbrød jeg forfærdet.

"Ja, choket i går var for meget for hans få kræfter."

Den døende mand lå delvis oprejst på puder, og noget foroverbøjet og halvt knælende lå Jim SYkes ved hans side. Forandringen i Willies ansigt forskrækkede mig. Det var ligblegt, men i hans store øjne strålede et forunderligt, dejligt lys. Han talte med alvor, men ingen af dem så mig.

Den knælende mand løfte nu hovedet, og jeg så perler af sved på hans pande, idet han fremstammede:

"Hvorfor gjorde du det, kammerat, hvorfor gjorde du det?"

"Fordi jeg ønskede at tage straffen for dig." svarede Willie med svag stemme. "Jeg tænkte, at det kunen hjælpe dig til at forstå lidt af, hvorfor Kristus døde for mig."

"Kristus har intet at gøre med sådan en som mig. Jeg er altfor ond."

"Men Han døde netop for de onde. Han siger: Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse."

"Kære Jim," fortsatte den alvorlige stemme, "skal Jesus være død forgæves. Han har udgydt sit dyrebare blod for dig. Han banker på dit hjertes dør; vil du ikke lade Ham komme ind?"

Willies stemme var ved at svigte, men han lagde sin hånd på Jims bøjede hoved og sang:

Just som jeg er, og kun fordi,
du med dit blod har købt mig fri,
fra hver en synd jeg lever i,
O, du Guds Lam, jeg kommer nu.

Det gjorde et dybt indtryk på alle, som hørte det. Langsomt sank de svage arme, og lyset i de skinnende øjne svandt. Den tabre unge mands sjæl var gået hjem til Gud."

(Oberst H)

Update af websites

Alpha og Omega Ministries - Danmark

Auning for Jesus.dk - evangelisk

Biblos.dk - Nye Andagter for 2018

Danmark for Jesus.dk - andagt
En lille skatkiste af Wilhelm Beck
Arbejder på nye andagtsbøger 2018

De gamle stier.dk - andagter
Lov og nåde af John Bunyan

Det nye testamente.dk - bibel nt
Retter på NT1819

Djursland for Jesus

Et kald til bøn

Gud elsker dig.dk - evangelisk
Nyt design

Gaa udenfor lejren.dk - Følg Jesus, uanset prisen

Israelnu.dk - Forsvar Israel nu

Lindberg bibelen.dk - bibel
1 krønikebog

Skabelse.dk - artikler
Skabelsen ifølge David 1

The sound of revival.dk

Vidnesbyrd om Gud - kom med jeres vidnesbyrd om Jesus